Der findes et utal af muligheder og aktiviteter i Nordjylland. På Dyreparkernordjylland.dk finder du de fire mest besøgte dyreparker i denne del af landet. Parkerne har alle åbent i sommerhalvåret og tilbyder bl.a. traditionelle bondegårdsdyr, dyr fra fjerne lande, klappedyr, smuk natur, legepladser, fodboldgolf, hoppepuder og hyggelige grillområder. Tilbudene varierer fra park til park, så det er værd at undersøge dem alle. Er du på ferie eller besøg i Nordjylland, vil resten af familien helt sikkert sætte stor pris på en udflugt til en af parkerne.
Har du nogensinde klappet en ko, kælet for høns, fodret kaniner eller søde geder? I de fire dyreparker kan du komme helt tæt på mange af dyrene. Dette er i stor kontrast til de store Zoologiske haver i Danmark, hvor man må nøjes med at kigge gennem et hegn. Nogle af dyreparkerne tilbyder endda ride- og trækketure. Gå på opdagelse i hver parks hjemmeside og find ud af hvad der interesserer dig mest. Uanset hvad, er du garanteret en hyggelig dag i de bedste omgivelser.